Virksomhedsplan 2011

VISIONER

Grindsted Produktionshøjskole er en innovativ skole, der bygger på ansvarlighed, åbenhed og tryghed.

Skolen er et attraktivt, kvalificeret og kvalitativt supplement til andre lokale uddannelsestilbud. Derfor er nytænkning og udvikling nøglebegreber.

Skolens daglige pædagogiske arbejde udmøntes gennem disse visioner:

Vi:

• samarbejder med eleverne om de bedste løsninger for deres fremtid

• er rummelige, og ser forskelligheder som en styrke

• føler selvværd

• er nysgerrige

• er åbne for nye muligheder

• er begejstrede og møder udfordringer med gåpåmod

• er oprigtige og ansvarlige overfor hinanden

• bruger de bedste evner hver dag

FORMÅL

I vedtægterne og i loven er det overordnede formål fastlagt. I det beskrevne formål står der:

"Skolens formål er at tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.”

Formålet for skolens virksomhed er indenfor den overordnede ramme desuden:

• at give eleverne individuel undervisning og gode positive, sociale oplevelser for derigennem at udvikle selvtillid og motivation til at blive uddannelsesmæssig aktiv og beskæftigelsesmæssig aktiv gennem hele arbejdslivet.

• at undervisningen skal sigte mod at øge den enkeltes livskvalitet og give almen og grundlæggende forståelse for vigtigheden af samarbejde og et demokratisk sindelag.

DELMÅL

Det er vigtigt, at produktionen og undervisningen tager sit udgangspunkt i at:

Den enkelte er i centrum

Det vil sige, at der udarbejdes individuelle forløbsplaner og føres individuelle samtaler. Den enkelte elev iagttages, vejledes og har sit eget forløb.

Eleverne er forskellige og skal respekteres og behandles derefter.

Den enkelte oplever et godt selvværd.

Eleven mødes med tillid og føler sig respekteret og accepteret.

Eleven bliver i stand til at arbejde med såvel positive som negative personlige egenskaber på en fremadrettet og udviklende måde.

Glæde ved samarbejde

Eleven oplever sig betydningsfuld og nødvendig - både socialt og i løsningen af arbejdsmæssige opgaver.

Engagement

Eleven møder engagerede faglærere - og skal herigennem opleve, at elevens eget engagement har en væsentlig indflydelse på egen hverdag.

Lærer nyt

Eleven oplever, at der læres nyt, at produktionen og undervisningen giver ny viden og nye erfaringer, som han eller hun kan bruge i demokratiske samfund.

Muligheder

Eleven gives en grundig uddannelses- og erhvervsorientering, således eleven bliver bevidst om muligheder i samfundet.

MÅLGRUPPE

Produktionsskolens målgruppe er elever under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

Der kan i særlige tilfælde optages elever over 25 år.

Eleverne skal være danske statsborgere, statsborgere i de øvrige nordiske lande, udlændige, der er registreret i CPR samt unge, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig.

Fremgangsmåden ved optagelse:

• Unge under 18 år, der har afsluttet undervisningspligten, kan henvende sig til skolen, efter der er udarbejdet en målgruppevurdering fra en UU-vejleder. Herefter er det forstanderen, der vurderer, om den unge kan optages på skolen

• Unge mellem 17 og 25 år kan henvende sig til skolen, efter der er udarbejdet en målgruppevurdering fra en UU-vejleder. Herefter er det forstanderen, der vurderer, om den unge kan optages på skolen

• Unge under 25 år kan optages på skolen som led i aktivering

• Unger over 25-år optages som led i aktivering i særlige tilfælde efter skolens skøn

• Unge under 25 år, der er i gang med særlig tilrettelagt uddannelse

• Uddannelsesforløb for EGU-elever - enten som skoleforløb eller som praktikforløb

• Forløb, som bevilges af kommunen, hvor der ikke er muligheder i lovgivningen

KONKRETE PLANER OG MÅLSÆTNINGER

Skolen tilbyder undervisning til en stadig bredere gruppe af elever med forskellige interesser og mål. Værkstedsproduktionen og den daglige undervisning skal have den nødvendige bredde og alsidighed.

Skolens tilbud må på baggrund af erfaringer, tilpasses og udvikles og hele tiden være genstand for evaluering.

I det daglige arbejdes der ud fra følgende fælles konkrete målsætninger:

• at alle elever følges tæt op ved fravær

• at forløbet for den enkelte elev til stadighed evalueres

• at alle elever er optimalt aktiverede

• at alle elever har konkrete forløbsplaner

• at der hele tiden er elever i praktik

Ved indskrivningen på skolen gennemfører forstanderen og eleven en indslusningssamtale, hvor det fastlægges hvad målet eller målene er med opholdet. Efter eleven er begyndt, gennemfører elev og faglærer en introduktionssamtale. Ved denne samtale udarbejdes der en forløbsplan for eleven. Her aftales der bl.a., hvor og hvornår eleven skal på kombinationsforløb. Minimum hver 3. måned gennemføres der en evalueringssamtale mellem elev og faglærer. I disse samtaler kan alt drøftes - fx livsværdier, demokrati, økonomi, arbejde, uddannelse og undervisningstilbud.

I 2011 vil vi implementere arbejdet med realkompetenceafklaring (RKA). Der arbejdes med mål for elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Når der er fastsat mål, aftales der evaluering af målene og nye mål sættes. En gang om måneden, afholder værksteder en længere evaluering med den enkelte elev.

INDHOLD I UNDERVISNING OG PRODUKTION

TEKSTIL

Vi har plads til 12-14 elever.

I tekstil arbejder vi primært med sy og strik. Vi arbejder også meget med forskellige opgaver på computeren.

Arbejdsopgaverne er tilrettelagt, så der er differentierede opgaver. Når vi udtænker produkter er det med enkle udførelser til begynderniveau. Disse opgaver bliver efterhånden differentieret til ekspert niveau. Som eksempel kan nævnes syning af puder. Den første pude er i et stykke stof, dernæst i 2 forskellige stoffer, dernæst i 3 og tilslut i flere farver og forskellige kvaliteter med avancerede detaljer.

På morgenmødet fordeles dagens arbejdsopgaver, de er delt op i ”ordrer”, ”produkter” eller ”projekter”. Eleverne er med til at vælge deres opgaver og skriver det valgte i hver deres skema. På skemaet står også mål for ugen, det kan f.eks. være opfølgning på en praktikaftale, RKA. Derudover noteres også, hvis der er personlige aftaler.

Nogle opgaver kan være velegnede til at arbejde 2 eller flere sammen. Her kan der trænes i udvikling af sociale kompetencer.

Hvis der er produkter/projekter, der er gode at udføre i en større flok, arbejder vi i perioder med ”samlebåndsrækkefølge”. Det giver en god mulighed for at arbejde i fællesskab.

I nogle perioder af året arbejder vi med et tema. Her er arbejder vi innovativt. Det kan f.eks. være at lave tørklæder med nye teknikker.

PRODUKTION

På værkstedet kan der i gennemsnit være 14 elever. Der er løbende indtag. Nye elever kan begynde hver tirsdag.

Produktionsværkstedet er som udgangspunkt baseret på salg til tredje mand. Dog har værkstedet den ugentlige service af skolens busser.

Værkstedet arbejder med elevens personlige, sociale og faglige kompetencer og prioriterer vægtningen ud fra den enkelte elevs behov. Gennem RKA defineres elevens styrkesider og indsatsområder. Herudfra sættes der delmål op for eleven. Det er vigtigt, at delmålene evalueres på det aftalte tidspunkt. For værkstedet er det desuden vigtigt, at hver elev er motiveret til at udføre arbejdsopgaven, og derfor planlægges arbejdet i et samarbejde med eleven. Herved opstås arbejdsglæde og kvalitet. Dog har værkstedet forskellige SKAL opgaver.

Træværkstedet er indrettet med et bredt udsnit af snedkermaskiner og håndværktøj. Snedkermaskinerne er opsat, således der kan gennemføres en produktion med et naturligt flow og med afslutning og montering af emnerne. Der er plads til instruktioner, hvor der gennemføres kalkulationer og prisfastsættelse til salg. Monteringsafdelingen kan desuden anvendes til forskellige samleopgaver, f.eks. cykler. Der er desuden adgang til computere på værkstedet, samt et individuelt samtalerum, hvo r arbejdet med RKA (Realkompetence afklaring) foregår.

Stearinværkstedet er indrettet med støbekar til hånddyppede og formstøbte lys. Der er desuden en salgsudstilling i værkstedet. Værkstedet er udstyret med ventilation, således luften udskiftes hvert syvende minut. Det betyder, at man kan arbejde i længere perioder ad gangen på værkstedet. Der er borde i værkstedet, hvor eleverne kan arbejde med priskalkulationer, prisfastsættelse til salg og prismærkning.

Honningrummet er indrettet til bearbejdning af honning og en salgsudstilling. Slyngerummet opfylder lovens krav om produktions af honning op til 10 tons. Der er bl.a. rindende vand i rummet. Der er borde til log- og prismærkning. Skolen avler selv sin honning, og har 2 bigårde.

Motorværkstedet er indrettet med kabiner, så eleverne har mulighed for at arbejde individuelt. Der er et bredt udsnit af håndværktøj og et løftebord. Der er undervisningsbord til kalkulationer af de forskellige projekter på værkstedet, og der er mulighed for fælles instruktion. Værkstedet har desuden forskellige motorer, der bruges i motorlæreundervisningen.

Umiddelbart efter skolens morgensamling, samles eleverne i værkstedet til værkstedsmøde. . Derefter fordeles og organiseres opgaverne. Arbejdet igangsættes og elevopfølgning finder også sted. Dagen afsluttes med oprydning og rengøring. Værkstedet runder dagen af med en fælles snak om, hvordan dagen er gået. Hvis færdige produkter skal leveres, er der altid elever med i denne opgave.

På værkstedsmødet samles der op på gårsdagen og der drøftes punkter fra skolens morgensamling. For værkstedet er det vigtigt, at alle elever møder frem, derfor inddrages kammeraternes viden om grunden til den enkelte elevs fravær. Eleverne arbejder som regel 2 og 2 om en opgave. I træværkstedet er der nogle begrænsninger aldersmæssigt med at betjene maskinerne. Derfor skal eleverne have opgaver, som passer til deres alder.

Elevernes læring sker gennem det praktiske arbejde. Vi udnytter erfaringen ved evt. fejl i produktionen til at bliver klogere. Det er vigtigt, at eleven fortsat arbejder med emnet i samarbejde med faglæreren eller med en erfaren teamkammerat.

SERVICE

Vi har hele skolen som arbejdsplads fordi vi udfører al vedligehold, både udvendig og indvendig. Dvs. de grønne arealer omkring skolen passes med græsklipning, klipning af hæk, pasning af blomsterbede, snerydning, rivning af grus. Indvendigt er det småreparationer og pasning af planter indendørs. Og opgaver for de andre værksteder. Men også bestilling af de materialer der skal bruges.

Vi har en stor køkkenhave og et lille drivhus, hvor der bliver produceret grøntsager til brug på skolen.

Pasning af grønne områder: Ved pasning af de grønne områder er det nødvendigt at kunne betjene plæneklipper, trimmer og hækklipper. Eleven skal opnå en forståelse for maskinernes virkemåde, sikkerhedsmæssig forsvarlig brug og personlig sikkerhed. Eleven skal have kendskab til de forskellige brændstoffer. Eleven skal opnå forståelse for hvornår de grønne områder skal ordnes og hvornår det er nødvendigt at sætte snerydning i gang. Eleven lærer gennem det praktiske arbejde fagudtryk på de gængse håndredskaber og vedligeholdet af dem. Eleven lærer gennem det daglige arbejde et basalt plantekendskab. Eleven skal have lyst til at arbejde ude hele året og være vedholdende i arbejdet.

Dyrehold: Pasning af høns og grise. Eleven lærer at dyrene er afhængige af vores pasning. Eleverne får begyndende kendskab til dyrenes biologi. Eleverne skal kunne vurdere hvornår der skal bestilles foder og arrangere afhentning.

Vedligehold af bygninger: Vedligehold indvendigt og udvendigt af den bygningsmasse der udgør skolen. Eleven skal gennem de forskellige opgaver lære fagudtryk og sikkerhedsmæssig korrekt brug af både el værktøj og håndværktøj. Eleven skal have forståelse for ordremodtagelse, kalkulation og hjemtagning af materialepriser. Eleven skal have kendskab til de forskellige typer maling, pudsemidler, elkabler, stik og pærer.

Arbejder ud af huset: Servicelinjen tilstræber at indhente opgaver for eksterne aktører.

For elever, der har erhvervet kørekort, har linjen kørselsopgaver for de øvrige værksteder. Eleven skal gennem kursusforløb omkring service på køretøjer før der kan gives kørselstilladelse.

KØKKENLINIEN

I køkkenværkstedet kan der være op til 12-14 elever som skal servicerer op til 40-60 personer. Opgaverne er, hver dag at servere formiddagskaffe kl. 9.30 med hjemmebagte boller, knækbrød og rugbrød med pålæg, marmelade, ost samt frugt og grøntsager.

Tirsdag og torsdag serveres en varm frokost med salatbord.
Tirsdag til torsdag serverer vi hjemmebagt kage eller frugt til eftermiddagspausen kl. 14.15

Der ud over sørger vi for spise og drikke når skolen skal på udflugt og til gæster som skal spise på skolen.
Et par gange om året afholder skolen et marked. Til markedet omdannes kantinen til en café hvor vi serverer frokost og kage til gæster og skolens elever og personale.

ENKELTE PROJEKTER

Der kan i 2011 blive etableret forskellige projekter som indtægtsdækket virksomhed for at styrke såvel den faglige som den økonomiske side af skolen.

Dette kan fx være i samarbejde med Jobcentre, kommuner m.m. om elever, der ikke tilhører skolens egentlige målgruppe.

UNDERVISNING

Alle elever vælger ved indskrivningen, hvilken undervisning de vil deltage i. Der skal vælges en aktivitet. Al vores undervisning foregår individuelt og der tages udgangspunkt, i hvilke behov den enkelte elev har. Der tilbydes undervisning i dansk, matematik, smag og behag, motorlære, naturens spisekammer og maskinkørekort. Undervisningen foregår hver onsdag formiddag.

En gang om ugen, er der fælles undervisning, kaldet fælles time. Her er der for 2011 fastlagt en plan for fælles timerne:

• Sundhed
• Uddannelse
• Job
• Sikkerhed
• Vores verden
• Samfund
• Natur og kultur
• Traditioner

Desuden tilstræbes det i 2011, at tage på virksomhedsbesøg eller på besøg på en ungdomsuddannelse en gang om måneden.

Formålet med undervisningen og forskellige fælles aktiviteter er, at give eleverne større almen viden om og forståelse for de samfundsmæssige sammenhænge, som de er og bliver en del af.

Historien og det kulturelle grundlag er nøglebegreber i denne undervisning. Det er et formål at aktiviteterne styrker og understøtter elevernes personlige udvikling og bibringer dem oplevelser og motivation til ny indlæring med henblik på at deltage aktivt i samfundslivet.

FÆLLES AKTIVITETER

Der foregår ugentlig idrætsaktiviteter, som planlægges i samarbejde med skolens idrætsudvalg. Idrætsudvalget består af elever fra hvert værksted samt af en faglærer.

Derudover vil eleverne indgå i særlige tilrettelagte aktiviteter, som ofte gennemføres uden for skolens område. I denne del af undervisningen kan der f.eks. indgå ture og ekskursioner, hvor der bl.a. satses på at give eleverne udfordrende oplevelser i naturen, som samtidig styrker selvtillid, selvværdsfølelse og samarbejdsevner.

VEJLEDNING OG OPFØLGNING

Det er et særkende for undervisningen på en produktionshøjskole, at hver elev har sit individuelle forløb. Uddannelses- og erhvervsvejledningen er således individuel og koordineres af den enkelte faglærer i samarbejde med forstanderen.

Det er vigtigt, at den enkelte elev vedvarende arbejder med muligheder, planer og ønsker, og at disse undersøges og konkretiseres. Der foretages derfor en løbende vejledning af eleverne, og der gennemføres opfølgningssamtaler, hvor det sikres at elev og faglærer i fællesskab evaluerer forløbet på skolen.

Udarbejdelsen af forløbsplaner indgår som en del heraf. Der kan naturligvis inddrages andre, f.eks. praktiksteder, i denne evaluering og opfølgning, hvilket også koordineres af den enkelte faglærer.

I vejledningen samarbejdes der med de lokale SSP medarbejdere, misbrugskonsulenten fra Billund Kommune, kriminalforsorgen, kommunale sagsbehandlere, repræsentanter fra forskellige undervisningsinstitutioner, personer fra sundhedssektoren, UU-vejlederne.

MARKEDSFØRING

Markedsføringen af skolen bliver prioriteret højt også i 2011.

Formålet er at sikre skolens fremtidige virke gennem et frugtbart samarbejde med private virksomheder, kommunale forvaltninger, folkeskoler, privatskoler, UU-vejlederne, Campusskolerne, Jobcentre og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Markedsføringen indeholder følgende områder:

• Skolens brochurer skal til enhver tid ligge hos samarbejdspartnerne
• Samarbejde med lokalaviser og dagblade
• Deltagelse ved torvedage, messer og lignende med salg og markedsføring for

øje

• Jævnlige besøg hos /og af skolens samarbejdspartnere
• ”Åbent-hus” arrangementet i marts/april måned og det årlige julemarked, prioriteres højt
• Repræsentation på folkeskolernes vejledningsaftener om ungdomsuddannelser
• Markedsføring og salg af skolens produkter vil også i 2011 foregå fra de respektive værk-
• steder.
• Det forventes, at der udover Billund Kommune også samarbejdes med andre kommuner i

2011 under hensyntagen til den aktuelle elevsituation

• Hjemmesiden er i 2011 prioriteret med konstante opdateringer

PERSONALET

Personalet vil i 2010 omfatte11 personer:

1 forstander

3 administrative medarbejdere

7 faglærere

1 EGU-vejleder

To administrative medarbejdere er ansat i en flexjob-ordning.

En administrativ medarbejder er ansat på deltid.

To faglærer er ansat i en flexjob-ordning og en faglærer er ansat på deltid

Faglærerne varetager det daglige faglige og pædagogiske ansvar for den enkelte elev. Der skal gives mulighed for faglig og pædagogisk udvikling gennem deltagelse i eksterne og interne kurser.

Skolen kan i tilspidsede perioder ansætte personer til enkeltopgaver, når det skønnes hensigtsmæssigt.

Skolen kan desuden tilbyde arbejdspraktik/arbejdsprøvning til interesserede i kortere forløb.

Der foretages en årlig medarbejdersamtale mellem forstanderen og den ansatte.

Der skal via skolens arbejdsmiljøpolitik sikres et miljø, der forhindre fysisk og psykisk nedslidning af medarbejderne og ledelsen.

Via skolens APV udarbejdes en handleplan, der tilgodeser de problemstillinger, der måtte være.

NYE TILTAG

Ved udgangen af 2010 er der ca. 45 elever på skolen, og der har været perioder i løbet af året, hvor elevtallet har været oppe på 55 elever. Skolens politik har været, at vi ikke vil etablere venteliste. I 2011 er der en forventning om, at elevtallet stadig vil være stort, dels set i lyset af finanskrisen, hvor mange unge har forladt arbejdsmarkedet, dels på grund af regeringens ”ungepakke2”.

I 2011 vil vi arbejde med at tilpasse os kravene til de nye tiltag, der er fra regeringens side. Samtidig vil vi arbejde på at forbedre vores bygninger, der fremstår noget nedslidte.

Fra 1. januar 2011 skal skolen være momsregistreret, hvilket har krævet en stor forberedelse i administrationen.

I midten af 2010 har vi indgået en aftale med Billund kommune om at varetage vejledningen af EGU. I aftalen var der et skøn fra kommunens side om, at der kunne etableres 5 nye EGU-aftaler om året. Ordningen har fungeret siden 1. juni og på nuværende tidspunkt er der 17 godkendte EGU-aftaler og 15 nye er på vej. Vi har derfor en forventning om, at vi skal udvide med endnu en EGU-vejleder i 2011

SOCIALE KLAUSULER

Grindsted Produktionshøjskoles handleplan vedrørende de sociale klausuler:

Formål:

• at få integreret ansatte på særlige vilkår (f. eks. fleksjob, skånejob eller arbejdsprøvning)

• at forebygge nedslidning og fastholde medarbejdere.

Persongruppe:

Gruppen omhandler personer med varigt nedsat arbejdsevne, personer i individuelle jobtræningsforløb m.m.

Skolen tilstræber, at ansættelser på særlige vilkår ikke overstiger halvdelen af ansættelser på ordinære vilkår.

Arbejdes der med direkte elevansvar, skal ansættelsen finde sted efter Finansministeriet og LC/Uddannelsesforbundet overenskomsten eller efter de for det pågældende område gældende bestemmelser.

Der udarbejdes stillingsbeskrivelse og indgås skriftlig aftale om eventuelle særlige hensyn i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet.

Ansatte på særlige vilkår med direkte elevansvar, deltager i møder i henhold til skolens mødestruktur.

Ansatte på særlige vilkår, der ikke har direkte elevansvar, indkaldes til udvalgte møder.

BESTYRELSEN OG SAMARBEJDSPARTNERE

Bestyrelsesarbejdet tilrettelægges i relation til vedtægter og forretningsorden. Det tilstræbes, at der afholdes fire bestyrelsesmøder i 2011.

Det er vigtigt, at skolen har et godt og positivt samarbejde med alle de samarbejdspartnere, som er en del af skolens arbejde. Det er af afgørende betydning for elevernes muligheder, at skolen har et bredt netværk, og at skolen er en troværdig og ansvarlig samarbejdspartner.

Skolen har mange samarbejdspartnere. Udover Billund Kommune og andre kommuner samarbejdes der med de lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv og Ungdommens uddannelsesvejledning.

Hvor det produktionsmæssigt og pædagogisk er naturligt, samarbejdes der med andre produktions(høj)skoler.

Der kan etableres samarbejde med andre kommuner om optagelse af elever i perioder med ledige pladser.

Det har betydning, at skolen er et synligt og kendt undervisningstilbud. Dette sikres gennem samarbejdet med ovennævnte partnere.

ADMINISTRATION OG BUDGET

Administrationen gennemføres som hidtil i overensstemmelse med Undervisningsministeriets gældende administrative regler og bekendtgørelser.

Retningslinjerne vedrørende regnskab, revision, budget m.v. er desuden fastlagt i lovgivningen og skolens vedtægter.

Skolen kan tilbyde eleverne praktik på kontoret som en turnus i deres forløb på skolen. Turnusperioden vil være på minimum 4 uger.